mandag den 26. november 2012

Der har været lidt stille på bloggen! Jeg har alt for mange billeder liggende på min mac, så jeg har måtte rydde lidt op for at få plads til nye billeder. og sådan noget tager tid.
Billederne her er en blanding fra de seneste par uger, og så er der lidt fra i går hvor vi var til fætter Vito's 3 års fødselsdag, det var hyggeligt. Jeg har 2 unger som næsten ikke kan vente til det bliver den 1. december, så måske vi snart skal finde julekasserne frem.

Så løb jeg da også lige tør for plads her på bloggen (hmm er det et tegn til mig om at jeg bare slet ikke skal blogge mere). Nu har jeg købt mig til mere plads, men så er der sket det at jeg ikke kan have store billeder mere!?! Jo kæmpe store som ikke passer til skærmen, eller dem som jeg har brugt her. Jeg ville jo bare gerne have at de skulle passe til teksten som før. Så hvis der er nogen der ved hvad der sker, må I meget gerne give et lille pip :)

16 kommentarer:

  1. Uha nej, det er da på ingen måde et tegn til at du skal stoppe med at blogge! Elsker som sædvanlig dine billeder:)
    Det tekniske med teksten kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du dog sød! Tak (og helt klart i lige måde) ;) men pas på, lige om lidt kommer der nemlig en seriøs omgang jule billeder ;)

      Slet
  2. Dejlige øjeblikke som altid :)

    SvarSlet
  3. Jeg er løbet ind i præcis samme problem: Købe mere plads og derefter er det helt galt med mine store billeder! Jeg har sat min flinke og dygtige lillebror på sagen, skal nok vende tilbage, hvis han kommer med et brugbart svar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Underligt og irriterende, jeg plejer ellers selv at løse de blog-problemer jeg støder på -men denne gang er jeg ret blank ;) Kan se dine billeder er fine igen, kom det helt af sig selv eller var det din dygtige lillebror?

      Slet
  4. jeg har løst samme problem ved at uploade billederne til photobucket i stedet og indsætte htmlkoden derfra. Det er nemt at arbejde med og størrelsen er perfekt. Engang og jeg tror det var hos Julia vintagehousefrau at jeg læste om et andet godt sted at uploade og linke fra, men har glemt navnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg har faktisk brugt photobucket før, men synes det tog for lang tid at skulle uploade billeder dertil først. Men tak alligevel ;)

      Slet
  5. Ej Maria, du må absolut ikke stoppe med at blogge, jeg ELSKER dine smukke billeder, jeg bliver altid så glad når jeg kan se at der er kommet nyt indlæg fra dig:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej tak Ninna, det var virkelig sødt sagt!! Tak tak tak.

      Slet
  6. Uha - håber ikke, du stopper med at blogge, men at du derimod finder en løsning. Jeg er desværre ikke teknik-kyndig, så jeg har ikke nogen løsning i ærmet, øv, der kan sikre dine fine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg stopper ikke, og da slet ikke efter alle de her søde kommentarer ;) hader bare når teknik ikke samarbejder. Plejer ellers altid at finde en løsning.. Finder nok på noget ;)

      Slet
  7. Nej det må du ikke. Jeg elsker dine billeder og følger altid med i dine søde "historier" og dejlige stemninger. Med stor nydelse endda! Det må være nogen som kan fixe det! Hepper på Idas lillebror!

    SvarSlet
    Svar
    1. I er alt for søde, det gør mig virkelig glad!!! Tak Line.

      Slet
  8. Du må ikke stoppe !!! :)
    Jeg måtte også købe mere plads, kunne dog slette en del, da alt er gemt også tidligere billeder i sidebaren. Jeg har ingen tips til billedestørelsen.Jeg har fået kodet min blog så det er så nemt så nemt at sætte store billeder ind, men ved ikke hvordan :)

    Men kunne dog godt tænke mig at vide om du redigerer dine billeder, de er så flotte klare.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes simpelthen I er så søde, mit humør er helt i top nu ;) om lidt skal I få billeder så hatten passer, så fortryder I helt de søde ord!! ;)

      Som udgangspunkt beskærer jeg egentlig bare billederne hvis de trænger ellers er det ikke meget jeg redigerer i dem efter jeg har købt nyt kamera (SONY NEX-5N). Men da jeg stort set aldrig bruger blitz, er der selvfølgelig nogle billeder som bliver lidt mørke og dem lysner jeg lidt eller giver dem lidt grå/blå toner hvis de er for "gule".

      Slet