torsdag den 8. december 2011

Åh hvor ville jeg gerne..

                                                                                                                                Billedet er et screenshot fra Google.
..høre Pearl Jam spille til sommer. Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg i mange år har været (og stadig er) svært glad for Pearl Jam. Der gemmer sig virkelig mange gode (og desværre også dårlige) minder og oplevelser for mig i deres musik. I 2006 fik jeg lokket Michael med til Berlin hvor vi var til en fantastisk koncert, Eddie Vedder var stangstiv men leverede alligevel 100 %. Da vi i 2007 hørte dem igen i Forum blev vi mødt af en ædru og meget følelsesladet Eddie Vedder, da det var deres første koncert i Danmark siden tragedien i 2000. Det var en oplevelse med meget blandede følelser (og en masse hormoner, da jeg var højgravid med Mingus), men også en jeg bestemt ikke ville være foruden. Jeg synes derfor også at det er SÅÅÅ surt, at billetsalget til deres Københavnske koncert starter 15. december. Oveni alle julegaverne bliver der ikke lige luft til koncertbilletter, piv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar